Før du begynder

Lav et moodboard

Det bliver du bedre til:

  • At kunne uddrage stemningen og universet fra en tekst
  • At kunne formidle stemningen i en tekst visuelt.  
  • At kunne producere et moodboard.

Det skal du bruge:

TIP: Man kan bruge moodboards til at skabe univers-stemninger inden for forskellige fagmråder. Fx i forhold til emnet 2. verdenskrig (historie), en skovsø (biologi), et sted i et andet land (geografi) osv.

Trin for trin

Skab et univers

For at kunne lave en visuel formidling af stemningen i teksten, må man have styr på det univers, der beskrives.

1

Forproduktion 30 min.

Du skal visualisere stemningen, der er forbundet med et begreb.

  • Træk et begreb i generatoren: 

Hygge
Disharmoni
Ulykkelig forelskelse
Sorg
  • Hent universboardet og udfyld det.

 

 

Det er en god idé at have denne trinvise guide til aktiviteten åben på en anden enhed (computer, tablet eller smartphone), end den, hvor du producerer moodboardet.

2

Find billeder 30 min.

Vælg om du vil lave dit moodboard digitalt i et billedbehandlingsprogram, eller om du vil lave det analogt på papir. Begge dele er lige fint.

  

Digitalt

  • Find billeder på nettet, som egner sig til dine søgeord fra universboardet. Find gerne flere for hvert ord.
  • Gem billederne i en mappe på computeren.

VIGTIGT: Husk, at medmindre der udtrykkeligt står, at de billeder du finder på nettet må bruges i andre sammenhænge, så må du ikke offentliggøre dem i nye sammenhænge, fx ved at dele dit moodboard på Facebook.

 

Analogt

  • Find billeder i blade, reklamer, aviser og lignende eller tegn billeder, som egner sig til hvert punkt på boardet. Klip dem ud.
 
3

Produktion af moodboard 45 min.

Følg det spor som du begyndte på Trin 2 (det digital eller det analoge):

 

Digitalt

  • Åbn Photopea via Skoletube til at lave collagen. Man kan også bruge Pixlr, Word, PowerPoint eller Publisher.
  • Hent billederne ind i programmet. Hent gerne mange billeder ind, du kan altid slette dem senere, hvis de ikke passer.
TIP

TIP: Overvej, om du vil bruge et bestemt billede til at udfylde hele baggrunden. Hvis du ikke bruger et billede som baggrund, så må baggrunden gerne have en farve, der matcher den grundstemning, der er i dit univers

  • Tilpas og placér billederne, så præsentationen af stemningen i universet bliver flot.
  • Sæt eventuelt enkelte tekster ind, fx nøgleord fra dit board. Men vælg den rette skrifttype og -farve, for de giver også masser af stemning.
  • Når du er tilfreds med moodboardet, det vil sige, at det udtrykker den stemning, du ville nå frem til, gemmer du det som et billede. Print det gerne ud i farver.

Guide til Photopea: 

Lav et nyt dokument: Vælg File > New og lav fx et dokument på 2400 x 1600 pixels. 

Photopea Opret
Photopea Moodboard Juster1
Photopea Moodboard Lag Paa Lag
Photopea Moodboard Lag Paa Lag2
Photopea Moodboard Juster2
Photopea Moodboard Gem

 

Analogt

  • Find et stort stykke papir eller karton, der kan bruges som baggrund. Det må gerne have en farve, der matcher den grundstemning, der er i dit univers.
  • Tilpas og placér billederne på baggrunden, så præsentationen af spiluniverset bliver flot.
  • Når du er tilfredse med moodboardet, det vil sige, at det udtrykker den stemning, du ville nå frem til, limer du alle billeder fast.
 
  • Upload moodboardet i din Portfolio, så det ikke bliver væk.
4

Virker det?

  • Vis dit mooodboard for en anden person, der har arbejdet med den samme aktivitet, uden at du forklarer noget først.
  • Lad personen fortælle, hvilken stemning moodboardet udtrykker. Både helt overordnet og i de enkelte elementer.
  • Var det den samme stemning, du ville nå frem til?
  • Lav gerne ændringer på moodboardet, hvis der er tid til det.

 Master Of The Universe