Før du begynder

Skab en historie med AI

Det bliver du bedre til:

  • At bruge din fantasi til at udvikle en karakter til en kortfilm (gennem dialog med AI).
  • At skabe en historie til en kortfilm.

Det skal du bruge:

Trin for trin

Brug AI til at udvikle ideen til en kortfilm

Brug din fantasi til at finde på en karakter og historien i en kortfilm. En chatbot hjælper dig med processen.

1

Skab en hovedkarakter 20 min.

Først skal hovedkarakteren udvikles.

TIP

TIP: Hvis ikke idéen skal filmes, kan du bare give den gas med karakterer og miljøbeskrivelser.

Men hvis jeres idéen senere skal omsættes til en kortfilm, er det en god idé at holde hovedkarakteren ca. på egen alder, så I selv kan spille rollen troværdigt. Miljøet bør også være nogenlunde realistisk at kunne fremskaffe.

Gå til en chatbot, fx SkoleGPT eller ChatGPT, og indsæt denne prompt:

Jeg er ved at udvikle hovedkarakteren til en kortfilm. Du er manuskriptkonsulent. Du må ikke finde på karakteren eller historien. Stil mig 10 spørgsmål, ét spørgsmål ad gangen, så jeg selv opdager min karakter.

Besvar spørgsmålene og vend så tilbage til denne aktivitets Trin 2

 
2

Få struktur på fortællingen 10 min.

Så skal du have grundstrukturen på plads.

Kopier og indsæt nu denne prompt i samme chat som du brugte til karakterudviklingen:

Nu skal du stille mig 5 spørgsmål, et ad gangen, der er med til at skabe klarhed over kortfilmens struktur. Filmen skal være 5 minutter.

 Besvar spørgsmålene og vend så tilbage til denne aktivitets næste trin

 
3

Filmens synopsis 15 min.

Du kan bruge AI til at hjælpe med at formulere filmens synopsis. Men det er vigtigt, at du forholder dig kritisk til forslaget og eventuelt laver ændringer.

Kopier og indsæt denne prompt:

Skriv en synopsis på 10 linjer om kortfilmen.

Læs synopsen grundigt igennem. Er den som den skal være? Skal noget tilføjes, ændres eller slettes? Lav ændringer til du er tilfreds.

 
4

Læsning af historien 15 min.

Få en anden person/gruppe til at læse og kommentere din historie. Spørg så:

  • Hvad handler min historie om?
  • Hvad har hovedkarakteren på spil?
  • Hvad får historien dig til at føle?
  • Er der noget i historien, du gerne vil vide mere om?
  • Er der noget, du ikke forstår?

Var der noget i den anden persons læsning, der var interessant? Gå tilbage til din synopsis og skriv den igennem en sidste gang.

 

Gem synopsen som et tekstdokument på din computer.

5

Ekstra: Skriv filmmanuskriptet

Måske har du lyst til at omsætte synopsen til et rigtigt filmmanuskript? Hvis ideen skal laves til en film, så er det en nødvendighed.

Gå til aktiviteten Sådan skrives et filmmanuskripthvor der er tips og råd fra en manuskriptforfatter (video) og redskaber til skriveprocessen.

 Mg 4089