Før du begynder

Lignelser i TV-avisen

Det bliver du bedre til:

  • At producere et troværdigt nyhedsindslag til en tv-avis. 
  • At omsætte en lignelse til en nutidig kontekst.
  • At tolke en lignelse i billeder. 

  

OM AKTIVITETEN

I denne aktivitet laver I en lignelse - eller en hvilken som helst anden historisk tekst - om til et nyhedsindslag i tv-avisen. I undersøger emnet, laver en studiespeak og et indslag fra ”marken” og klipper så optagelserne sammen til et velfungerende nyhedsindslag på 2-3 min.

Nyhedsindslaget kan bruges til mange forskellige formål. Men det er især oplagt at vælge dette produkt, hvis der indgår en historisk begivenhed i dit emne, som I gerne vil perspektivere til nutiden, fordi nyhedsformatet giver jer mulighed for at sætte fokus på de punkter, I synes er vigtige, og I kan betragte dem fra flere sider og gøre dem levende for seeren.

Det skal du bruge:

TIP: Man kan også lave nyhedsindslag i andre fag. Rapporter fx fra et historisk brændpunkt eller fra en nutidig, lokal begivenhed.

Trin for trin

Sådan laver I en lignelse om til et nyhedsindslag

I denne aktivitet laver I en lignelse - eller en hvilken som helst anden historisk tekst - om til et nyhedsindslag i tv-avisen.

1

Emne 30 min.

Hvis du skal til prøven i kulturfag, så klik her:

Produkt til kulturfagsprøven

Produkt til kulturfagsprøven:

Før I går i gang med denne aktivitet, har I fundet et emne og en problemstilling sammen med jeres lærer. I skal have en lignelse - eller en anden historisk tekst - som I tager udgangspunkt i.

Emneboard Pic

HUSK: Dit produkt er blot en del af det du skal aflevere forud for prøven i kulturfag, og det tæller ikke i sig selv. Men hvis du bruger produktet godt til prøven, kan din fremlæggelse blive mere overbevisende, og dermed laver du et bedre resultat.

Produktet kan fx levendegøre dit stof eller anskueliggøre dine pointer.

 

Ellers TRÆK EN LIGNELSE I GENERATOREN herunder: 

 

 
2

Fortolkning 45 minutter

TIP

TIP: I kommer til at lave jeres nyhedsindslag på en iPad. Det er en god idé at have den trinvise guide til aktiviteten åben på en anden enhed (computer, tablet eller smartphone), så I kan følge vejledningen.

Læs teksten igennem et par gange og udled det vigtigste budskab. Notér de ord, I ikke forstår undervejs og slå ordene op. 

Moderniser teksten så den kommer til at fremstå som en nutidig begivenhed. Diskutér følgende punkter:

  • Hvad er hændelsen og budskabet i lignelsen? Hvad betyder billedsproget?
  • Hvor foregår lignelsen i jeres nyhedsindslag? 
  • Overvej hvilke personer der er til stede i lignelsen, og hvad deres indbyrdes forhold er? Hvad skal de spørges om?
TIP

TIP: Hvis det er muligt, er det godt at have to personer, som fremstiller hver deres side af sagen.

 

 
3

Forproduktion 45 min.

 

Udfyld et nyhedsboard for studiet.

TIP til studiet

TIP til studiet:

Smaap Nyhedsindslag Studiet

Inden I laver jeres optagelser så overvej: 

Hvor finder optagelserne sted? Find en neutral baggrund eller konstruer selv en, der ligner et nyhedstudie.

Brug evt. et iPad-stativ for at gøre optagelserne stabile.

Skal nyhedsværten være stående eller sidde ned?

Er lyset i orden? Er der for mørkt kan I forsøge at rykke tættere på naturligt lys (fx fra et vindue).

Udfyld et nyhedsboard for interviwet.  

TIP til interviewet

TIP til interviewet:

Marken

Hvor foregår interviewet? Hvad ses i baggrunden? Baggrunden er vigtig, for interviewet foregår jo på stedet, hvor I har valgt, at lignelsen finder sted.

Er lyden i orden? Er der for meget blæst, kan I overveje at rykke indenfor. For noget af det vigtigste ved et interview er, at man kan høre hvad personen siger. 

Husk at filme illustrerende billeder som I kan bruge til at supplere jeres interview med. 

 

Bliv klar til optagelse

 

> TIP: Optag film på iPad eller smartphone <

> TIP: Optag film på iPad eller smartphone <:

Man kan sagtens skyde en god film med en iPad eller smartphone. Men der er nogle særlige opmærksomhedspunkter:

  1. Tjek, at der er hukommelse nok (mindst 4 GB).
  2. Hold kameraet vandret
  3. Hold kameraet i ro og kom i højde med motivet
  4. Kom tæt på lydkilden med mikrofonen
  5. Hold mikrofonen fri

Se hvordan man gør i filmen her:

Tjek jeres udstyr inden optagelser

Aftal hvem der medbringer hvad: udfyldte nyhedsboards, kamera, evt. rekvisitter, tøj osv.

Fordel gerne funktionerne journalist, fotograf og skuespillere mellem jer. Så glider optagelserne bedre.

Hvor og hvornår mødes I?

4

Produktion 45 min.

Optag jeres studieoplæg og nedlæg i studiet.

Optag jeres interview i marken

TIP

TIP: For bedre lyd kan I rykke iPaden tættere på de personer, I interviewer.

I kan også optage reallyd som kan bruges i klipningen til at dække over fx steder med meget støj

Smaap Nyhedsindslag Studiet

Marken

 
5

Klipning 90 min.

Vi anbefaler, at I udfører dette trin på en tablet, men I kan også bruge en computer (Mac med iMovie).

Åbn iMovie.

TIP

TIP: Det er en god idé at samle jeres optagelser i mapper under 'fotos' på iPaden (fx. en mappe til optagelserne i studiet og en mappe til optagelserne i marken).
Så er det mere overskueligt, når I skal klippe.

Importer jeres filer til programmet.

Sådan henter man optagelser ind i programmet: 

Dias 1
Dias 2
Dias 3.1
Dias 4

Klip jeres optagelser.

I kan bruge iMovies skabeloner til at få det rette nyheds-look. 

Se en udvidet guide til programmet her: 

 
6

Virker det? 15 min.

Afspil nyhedsindslaget for andre personer uden at forklare dem noget først.

Spørg dem:

  • Fungerer det? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvordan mener I, at indslaget formidler lignelsen?
  • Er interviewsene troværdige?

Diskutér i jeres egen gruppe, om den anden gruppes oplevelse af jeres nyhedsindslag passer godt til det, I havde forventet.

Gå tilbage til redigeringen, hvis noget kan gøres bedre.

 

Eksporter (gem) filen som en færdig fil, når I er færdige.

 

7

Fremlæggelsen

Hvis du/I skal fremlægge dit/jeres produkt (fx til prøven) så husk, at produktet skal hænge sammen med resten af fremlæggelsen. 

Brug jeres produkt til at præsentere de vigtigste pointer og til at problematisere eller perspektivere dit/jeres emne. 

Proeven

Inden fremlæggelsen, er det derfor vigtigt at du/I gør jer følgende overvejelser: 

  • Forhold dig/jer til problemstillingen.
  • Lav en disposition.
  • Skriv noter til dit/jeres oplæg.
  • Inddrag produktet - hvorfor har du/I valgt at bruge et nyhedsindslag som produkt? Hvordan understøtter produktet problemstillingen? 
  • Øv til sidst oplægget overfor andre.