Vejledning til
Lav en TV-avis
Eleverne laver i grupper indslag til tv-avisen om steder på skolen, som de ”tager ud til”. De optager deres studieoplæg og tager i “marken” for at optage et interview samt illustrerede billeder. Derpå klipper de råmaterialet sammen til en velfungerende helhed på 2-3 min.
Målsætning
- At producere et troværdigt nyhedsindslag til en tv-avis.
- At kunne betjene optage- og redigeringsudstyr
FORUDSÆTNINGER
I aktiviteten benyttes et særligt nyhedsrapport-skabelon fra iMovie, som letter arbejdet en del og samtidig hæver produktets production value. iMovie er et klippeprogram til iPad. Hvis det ikke allerede eksisterer på enheden kan det hentes som betalingsprogram i app-store.
Alternativt kan man klippe i WeVideo på Skoletube, men så må der påregnes ekstra tid for at nå samme resultat.
TIP
TIP: Lad evt. en gruppe lave studie og lad den samme person være værten, der binder alle indslag fra marken sammen, som er produceret af de øvrige grupper.
På denne måde kan I spare tid og lave en sammenhængede nyhedsudsendelse, som alle bidrager til.
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Betjene tablet på basalt niveau.
- Arbejde selvstændigt i grupper.
Tips til evaluering
På sidste trin i aktiviteten bedes gruppen om at evaluere på følgende måde:
Afspil nyhedsindslaget for andre personer uden at forklare dem noget først.
Spørg dem:
- Fungerer det? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvordan mener I, at indslaget formidler opfattelsen af stedet?
- Er interviewsene troværdige?
Diskutér i jeres egen gruppe, om den anden gruppes oplevelse af jeres nyhedsindslag passer godt til det, I havde forventet.
- Gå tilbage til redigeringen, hvis noget kan gøres bedre.