Vejledning til
Sæt digte i musik
Eleverne skal indtale et digt fra 'Cityslang'. De arbejder med lydprogrammet Soundation, hvor de mixer den indtalte tekst med et beat og arbejder på at skabe balance mellem tekst og musik for at skabe et stemningsfuldt samlet udtryk.
Målsætning
- At udvide udtrykket af indtalt tekst med underlægningsmusik.
- At mixe to lydspor sammen.
- At bruge lydredigeringsprogrammet Audacity, Soundation (eller andet).
FORUDSÆTNINGER
Hvis I har SkoleTube, så brug Soundation. Ellers hent og installer gratisprogrammet Audacity. Vi guider i brugen af begge.
Som underviser er det en fordel, hvis man selv har prøvet at lave et lyddigt i Soundation eller Audacity, således at man har en god føling med, hvordan man bedst kan vejlede i forhold til at få lydlagene til at passe sammen.
Hav gerne printede kopier af digtet - det letter arbejdet.
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Være i stand til at bruge en computer på et niveau, hvor de har styr på at downloade, gemme og finde ting på denne.
- Lære at bruge et simpelt lydredigeringsprogram.
- Arbejde selvstændigt i grupper.
- Installere et program, hvis der arbejdes med Audacity
Tips til evaluering
Lad brugerne afspille deres lyddigt for nogle af deres kammerater, og opfordr dem til at bede respondenterne om at vurdere, om musikken passer til digtet, og om balancen mellem baggrundsmusik og digtoplæsning fungerer.