Før du begynder
Pitching = en mundtlig præsentation af en filmidé
Det bliver du bedre til:
• at fokusere på det mest interessante ved din ide
• at lave en medrivende præsentation af din filmide
Det skal du bruge:
Før du begynder
Det bliver du bedre til:
• at fokusere på det mest interessante ved din ide
• at lave en medrivende præsentation af din filmide
Det skal du bruge:
Trin for trin
Du skal præsentere din filmidé mundtligt til de andre på holdet, så de får lyst til at vælge at lave lige præcis den film.
Det er vigtigt at have en personlig indgang. Vis at du har energi på projektet.
Før du går videre, så tænk over:
TIP: En personlig indgang til ideen kan komme af, at du selv eller nogen tæt på dig har oplevet den.
Det kan også være noget du har læst, der har rørt dig, fx: "Jeg læste en artikel i avisen om, hvordan vi behandler vores hjemløse som dyr. Det gjorde mig vred og frustreret. Derfor har jeg lavet denne ide, som handler om..."
Hele formålet med at pitche er at vække nysgerrighed på ideen hos andre.
Hvis du ser pitch-eksemplet med Julian Kemp øverst på siden, er hans nysgerrighedsskabende spørgsmål: "Is love a myth?". Han bruger næsten al tiden på at udfolde dette spørgsmål for os, så vi bliver nysgerrige på det.
Så derfor:
TIP: Hele din pitch skal dybest set "tale til" den nysgerrighed. Hvis du kan opstille et nysgerrighedskabende spørgsmål og sige den direkte i pitchen, er det godt.
Brug pitchboardet til udvikling af din ide.
Pitchboardet skal kun bruges som en hjælp i processen - til at blive skarpere på detaljerne. Når man pitcher – altså taler til tilhørerne – skal man IKKE have alle detaljer med, og det er vigtigt med øjenkontakt.
Smid pitchboardet ud.
Det er ikke muligt at lave en skabelon for hvordan, du skal fremlægge. Det afhænger af idéen. Men her er nogle tommelfingerregler, når du skal lave en plan:
OBS: Rækkefølgen ovenfor fungerer og er prøvet af mange. Men måske skal din præsentation have en anden rækkefølge. Start med det vigtigste for din idé.
TIP: Brug evt. understøttende elementer til at udvide din mundtlige præsentation.
Fx billeder af den visuelle stil eller en bærende location, lyd der giver stemning eller en vigtig rekvisit.
Bemærk, at du ikke får ekstra tid til at stille op og finde frem på computeren. Giv din producer besked og forbered dig godt, hvis du bruger understøttende elementer.
Nu skal du øve dig på præsentationen. Husk, at situationen er, at du skal præsentere din filmide mundtligt til de andre på holdet, så de får lyst til at vælge at lave den film.
Det fungerer klart bedst, hvis du kan præsentere ideen uden at støtte dig til noter på papir, telefon osv. Du skal med andre øve, øve og øve din pitch, først alene og så overfor andre (næste trin).
Til start kan du selvfølgelig støtte dig til den plan, du lavede på trin 4. Men prøv ret hurtigt (fx efter et par gange) at lægge den væk.
Husk, at tiden ikke må overskride den grænse du har fået af din producer. Her er stopure på 1, 2 og 3 min.:
Hvis du er rigtig tjekket, så øver du din pitch overfor andre, inden selve pitching-sessionen. Brug dine venner, søskende eller forældre.
Læg mærke til reaktionen hos publikum. Spørg dem:
Husk at tage tid.
TIP: Alternativt: Optag din pitch på video og se den selv igennem.