Før du begynder

Lav et lille filmmanuskript

Det bliver du bedre til:

  • At udvikle ideer til kortfilm
  • At skrive en filmscene
  • At sætte et filmmanuskript rigtigt op

Det skal du bruge:

TIP: Manuskriptet, der kommer ud af aktiviteten, kan bruges som udgangspunkt for en kortfilm, der er nem at producere, fordi den kun har en scene med to karakterer.

Trin for trin

Sådan laves et filmmanuskript

Ved at lave stafet-historier finder I hurtigt frem til flere ideer i gruppen, som udvikles til små filmmanuskripter.

1

Uenigheder 5 min.

Alle elever i klassen overvejer hvilke emner, de er blevet uenige med deres venner over.

Hver elev skriver en uenighed på tavlen.

TIP

TIP:
Historier tager tit udgangspunkt i en konflikt - en uenighed - mellem to karakterer.

Den ene, hovedpersonen, vil eller gør en ting, mens den anden, modstanderen, gør det modsatte.

Konflikt Tekst

 
2

Location 10 min.

Inddel klassen i grupper á 2-4 elever. 

Hver gruppe vælger en uenighed fra tavlen.

Gruppen søger inspiration ved at gå en tur på skolen: I hvilken location kunne jeres uenighed udspille sig? 

 
3

Ideudvikling 15 min.

Print Ideboardet og snup en kopi hver samt et skriveredskab. Sæt jer sammen på filmholdet. Nu laver I stafet-historier på denne måde:

Alle udfylder øverste trin på boardet (det er givet gennem de forrige øvelser: Uenigheden skrives i "Tematik" og location skrives i "Sted").

Resten af aktiviteten udføres uden at tale sammen.

Læs hvad der allerede er skrevet på boardet og udfyld næste trin. Send boardet videre i urets retning. Gentag indtil alle felter er udfyldt. Brug den tid på hvert trin, der står ud for trinnet.

 Mg 4013 M PileStafet-historier: Alle i gruppen udfylder et trin og sender derpå Ideboardet videre. Så udfyldes næste trin, og der sendes videre. Til sidst har I lige så mange historier, som der er deltagere i gruppen.

 

Vi anbefaler nu, at I går sammen parvis for på næste trin at skrive et filmmanuskript.

Hvert par vælger den ide, som I synes, der har de mest interessante karakterer og problemer for karaktererne.

4

Skriv manuskript 60 min.

Skriv på en computer. For at få hjælp til at sætte manuskriptet rigtig professionelt op, er der to muligheder:

  1. Det gratis, online manuskriptprogram Celtx (du har et gratis projekt og kan logge ind med Google eller Microsoft. Det kræver lidt at lære at kende, men det bliver fedt).
  2. Download vores Word-skabelon, hvor de forskellige skrifttyper er tilpasset manuskripter.

Start med at lære om manuskriptskrivning i værktøjet "Sådan skrives manuskripter"

Skriv manuskriptet med udgangspunkt i det valgte ideboard

Word Manus

Under fanebladet HJEM i Word finder du de forskellige typografier, der skal bruges i manuskriptskrivningen, hvis du har hentet vores skabelon.

 
5

Gennemlæsning af manuskripter 30 min.

Læs de færdige manuskripter op for hinanden således: En person læser alle regibemærkninger, en anden person læser karakter A's replikker og en tredje person læser karakter B's replikker.

Efter hvert manus kan I tale om dramaet i scenen. Det vil sige:

  • Forstår man hvad karaktererne har på spil? Altså hvad de hver især ønsker at opnå.
  • Presser de hinanden? Hvordan?
  • Hvordan ender det for karaktererne? Udvikler de sig som følge af handlingen?