Før du begynder

Hit med historien

Det bliver du bedre til:

  • At finde frem til idéer til kortfilm
  • At vurdere om en idé kan lade sig gøre
  • At strukturere en idé

Det skal du bruge:

TIP: Idéerne der kommer ud af denne aktivitet kan også bruges til andet end kortfilm. F.eks korte noveller.

Trin for trin

Find frem til en idé og få struktur på den

I denne aktivitet finder du frem til en eller flere idéer til en kortfilm. Du skal udvikle og strukturere en af idéerne og til sidst skrive den ned som en synops.

1

Idé-aktiviteter

Dette trin udfører du individuelt, bortset fra Ideøvelse 2, som udføres i grupper á 3-5 personer.

Brug en eller flere af idé-øvelserne til at finde frem til idéer til en kortfilm.

Pære tænder sig selv 4:3

 

 

 

 

 

 

 

Du behøver ikke prøve alle aktiviteter, men brug nogle af dem til at komme i gang.

 
2

Vælg din idé 15 min.

Se på idéerne du fandt på i forrige trin - evt i en lille gruppe med andre, hvor I diskuterer jeres idéer. Er der en af dine idéer, hvor du føler der er mere energi, og som du helst så filmatiseret?

Vælg den idé du synes bedst om.

Blyant på blog

 

Reality check?

Inden du fortsætter med at udvikle på din historie, er det en god idé at checke om den overhovedet kan lade sig gøre.   

Nedenstående retningslinjer, er hvis I har en halv til en hel dag til rådighed til jeres optagelser. 

  • Højst to hovedpersoner og helst ingen biroller
  • Det skal foregå på en hovedlocation og evt. en lille del af handlingen et andet sted
  • Handlingen skal være kort og simpel
  • Hold jer fra special effects og computergrafik - det kan man ikke "bare lige lave".

Ellers bliver det umuligt at nå at optage filmen.

Diskuter jeres valg af idé med jeres lærer.

3

Få struktur på idéen 30 min.

Nu, da du har valgt din idé, er det på tide at få lidt struktur på den. For det er strukturen, der gør at idéen bliver til en historie.

Udfyld idé-boardet for at besvare de mest centrale spørgsmål i forhold til at strukturere din idé.

 

Udfylder Ideboard

TIP

TIP: Det er vigtigt, at der er noget på spil for hovedkarakteren for, at vi som publikum gider investere vores tid i fortællingen. Derfor skal du hele tiden spørge dig selv om målet er vigtigt nok, om situationen er ubehagelig nok og om modstanden er stor nok for din hovedkarakter. Kunne man skrue mere op for de elementer ved at skifte noget ud, så gør endelig det.

 
4

Skriv historien 45-90min

Nu da du har besvaret nogle helt centrale spørgsmål til din historie, er det tid til at...

skrive en synops.

En synopsis beskriver filmens:

  • hovedkarakterer og deres mål
  • handling i store træk
  • genre og univers, hvis det er væsentligt for forståelsen af ideen.

En synopsis er typisk på en halv til en hel A4-side. Du kan se et eksempel på en synops under værktøjer.

TIP

TIP: Når du skriver en synops er det en god idé ikke bare at opremse en masse begivenheder. Sørg i stedet for at beskrive idéen i overodnede træk.

F.eks kunne en start lyde således:
"Eva skal til sin første fest, hvor også Christian, som Eva er hemmeligt forelsket i, kommer. Men Evas strenge forældre vil ikke have hun tager afsted, så Eva sniger sig ud..."

Læg mærke til hvordan man på meget kort tid siger en hel masse om Eva og hendes relationer.

 

TIL DE HURTIGE

I stedet for at præsentere din idé som en synops, kan du i stedet vælge at producere en video-pitch.

Pixbay Smartphone 1957742

I en video-pitch fortæller du ganske kort (max 2 min.) om din idé til kameraet. Sørg for ikke at gå for meget i detaljen, og du skal have det væsentligste med fra synopsen (hovedkarakter, mål, handlingsoverblik og evt genre og univers). Du kan f.eks også vise en central rekvisit frem, hvis du allerede har sådan en.

Fordelen ved video-pichen er at du får du mulighed for at levere din idé med indlevelse.