Vejledning til
Lyt til verden
Eleverne går udenfor og skiftes til at få bind for øjnene og lytte og spørge ind til lytteoplevelsen.
Målsætning
- At bruge høresansen og bemærke alle lyde omkring dig
- At sætte ord på forskellige kvaliteter ved lyd
Denne lille aktivitet giver en fantastisk høresanseudvidende oplevelse. De fleste er meget overraskede over, hvor skærpet deres hørelse bliver.
Tricket ligger i tiden. Jo længere tid man har bind for øjnene, jo mere skærpet bliver hørelsen. De angivne 5 min. er absolut minimum, brugt hellere 10 min. Og det er supervigtigt, at der ikke tales, mens der lyttes.
Eleverne kan enten have aktiviteten på telefonen, eller du kan printe lytteøvelsen og give dem (se Trin 1).
Tips til evaluering
Når I begge har lyttet til verden - og I måske er samlet i klassen igen - så tal om:
- Hvilken effekt havde lytteøvelsen?
- Lagde I mærke til lyde, som man ellers ikke bemærker?
- Hvorfor tror I, at hørelsen skærpes, når man har bind for øjnene?